Smartlog v3 » Der er sikkert nok en mening med alting
Opret egen blog | Næste blog »

Der er sikkert nok en mening med alting

det er nemt at gøre det svært

Eftertanke

13. Oct 2007 23:12, San

Kærlighed – familie – venner – parforhold

 

Har ofte sagt at venner er familie man selv vælger.  Dermed mener jeg jo at vennerne vælger man ud fra menneskesyn, interesser og  ikke mindst de følelser man har for hinanden.
Familien er jo påtvunget og navnlig i den familie man gifter sig ind i, kan man risikere at skulle have tæt omgang med mennesker man måske slet ikke kan lide.  Man kan også være heldig og finde mennesker man frivilligt havde valgt som venner og så er der alle dem der ligger midt imellem. Som man ikke rigtig harmonerer med, men alligevel bliver  knyttet til gennem netop den fælles familie og de oplevelser det giver sammen.

 

Var selv bare 15 år da jeg lærte min kærestes familie at kende, så det er mange år vi har fulgtes nu. Der har bestemt været både gode og dårlige perioder og i kraft af, at min mand har en håndfuld brødre, har der været en del forskellige svigerinder gennem årene.
En enkelt har været med næsten lige så længe som jeg. Hun kom lidt sidelæns ind i familien, da hun flyttede ind hos mine svigerforældre fordi hendes kæreste stadig boede hjemme. Hun kom fra den anden ende af landet og medbragte resultatet at nogle ugers skoleforløb hvor hun og min svoger havde mødt hinanden – nemlig en lille spire i maven.

 

Min svigerfamilie har aldrig været og er stadig ikke de mest enkle og omgængelige mennesker. Så når jeg tænker tilbage og syntes det var svært, har det nok været tre gange så svært for hende.
Fra starten knyttede hun sig til mig. Vi var lige gamle, jeg havde kendt familien i 5 år og var i et stabilt forhold med et nyfødt barn. Alt det hun var på vej ind i.
Gennem årene har der været perioder hvor vi har haft god kontakt, perioder med dårlig kontakt og perioder uden kontakt. Hendes selvværd er lavt og det kommer ofte til udtryk i form af bedre videnhed og skarpe kommentarer. Konflikter på kryds og tværs i familien har også påvirket vores forhold.

 

Har så haft en periode på nogle år hvor vi egentlig havde fundet hinanden uden påvirkning af mænd, børn og svigerfamilie. For et års tids siden trak hun sig igen og jeg lod det glide ud.

 

Har så netop fået beskeden at hun flytter i morgen. 30 år efter at hun pludselig kom ind i familien er hun pludselig ude igen. Hendes mand – min svoger – min mands bror har gennem det sidste år datet en anden, først på nettet og siden IRL og nu vil han så skilles !
Denne knudemand som aldrig deltager i nogle sociale arrangementer, aldrig har været på ferie og sjældent gør andet end at grynte og snakke om sit lille firma – overraskelsen er til at tage og føle på.

 

Har gennem årene sagt farvel til en del svigerinder en del af dem med vedmod og ønsket om at holde kontakten. Det er dog aldrig blevet til noget.

 

Har kontaktet hende og ladet hende vide at jeg er her og gerne vil ses når hun er klar til det. 30 år med skidt og kanel, grin og gråd, fortrolige samtaler og skænderier – dem kan man ikke bare smide væk. Kan mærke indeni at vi vil være gode for hinanden uden svigerfamiliens indblanden.

 

Og så glæder jeg mig til at se hvilken mand der gemmer sig bag min svogers facade. En facade han måske har opbygget efter at have levet et helt liv sammen med en kvinde som han måske aldrig har elsket, men tilfældigvis løb på i en fremmed by og som alle forventede at han så giftede sig med ”på grund af omstændighederne”  -  stof til eftertanke – uhyggelig eftertanke.

FRIDAG

30. Sep 2007 22:04, San

 

Fridag - så mange planer, tanker og ideer om hvad den skal bruges til. En hel dag alene med mig selv og min dagdrømme.

Så kommer dagen. Kysser manden afsted på arbejde og bliver lige under dynen.
Telefonen... datter et har lige nogen hun godt vil vende. Hun ringer fra kærestens telefon, så hun giver sig god tid. Farvel og hovsa der gik en time. Strækker mig lidt og mærker badet kalde. Svinger benene ud over sengekanten.

Telefonen... datter to. Et enkelt spørgsmål om noget for hende meget vigtigt lige nu. Farvel. Ned under bruseren - god tid - ingen forstyrrelser. Dejligt. Hvilken luksus det egentlig er at have badeværelset for sig selv. Nyt og dejligt. Derefter nescafe og PC.

Telefonen... datter tre. melder sin ankomst senere på dagen, snakker lidt om løst og fast. Farvel.

Nå der skal vist handles lidt ind og en tur omkring apoteket og banken skal jeg også. Frem med cyklen og afsted. Apoteket tager to minutter, videre til banken. Er egentlig på vej ud, så kalder min bankrådgiver .... hvorfor er det lige at man så dukker nakken og mærker det der stik af dårlig samvittighed. Har dankortet glødet for nylig.

Nej - han vil sørme have jeg skal investere mine penge - hmmm så mange er der jo ikke og hvad nu hvis jeg får nogle skøre indfald eller gode ideer som bare skal sættes i værk her og nu. Nej de penge er mine og de føler jeg ikke de er , hvis de står i aktier eller andet værdipapir. Kan godt lide kontanter. Men han er nu så sød, så han får lov til at fortælle om alt det han ved og så må vi jo se.
Snakken glider over i det private, da vi har sommerhus i samme område, er der lige noget der skal vendes og diskuteres. Farvel.

Så røg der sørme en time mere, godt og vel endda. Ind og handle. Puhh maven begynder at føles tom. men klokken er jo også blevet meget mere end frokost. Et skidt tidspunt at handle på. Hvor ryger der mange dumme ting i kurven, ved jeg fortryder det, når det ligger hjemme i skabet og frister. Nå kan fylde noget af det på datter tre når hun kommer, hun kan tåle det nemlig.

Hjem på cyklen. Ind af døren. Telefonen. Manden vil komme hjem til en kop te, når nu jeg er hjemme. Hyggeligt, så kan jeg også lige få noget frokost. Mens vi sidder der kommer datter tre og hygger med. Manden kører. Snakken går om alt og intet.

Undrer mig. Kan en pige blive en kvinde efter at have boet for sig selv i en måned. Nej vel. Har nok ikke set hende rigtig mens hun gik omkring mig hver dag. Men en fantastisk kvinde der er hun godt på vej til at blive. Mærker stoltheden, glæden. Så dejligt når de der børn bliver til dejlige mennesker. Så kan jeg altså ikke bekymre mig om at hun allerede er sprunget fra studiet og kun har nogle løse job og måske ikke følger sit hjerte lige nu. Nej denne fantastiske kvinde skal nok klare sig, hun har begge ben på jorden, hviler i sig selv.

En ven spurgte efter hun var blevet student "du må være pavestolt" , dengang tænkte jeg, jah det er jeg vel. Og det er jeg, men ikke over hvad hun gør, men over hvem hun er.

Aftensmad. Afsted til lidt motion. Datter tre og jeg "går nemlig til noget sammen" det er sjovt og hyggeligt og en anledning til at ses fast.

Hjem igen. En fantastisk fuldmåne skinner ind i bilen, tågen bølger rundt om os. En eventyrverden som bliver fuldendt af Rasmus Nøhr. Hans dejlige musik og glade stemme som fylder bilen.

Hjem til kaffe, sen tv-avis og lidt space-snak med sønnen.

Fridag - så mange planer tanker, planer og ideer - intet af det blev til noget. Men en dejlig dag. Små børn fylder ens liv op og tager voksentiden. Så dejligt når store børn gider fylde ens liv op og dele voksentiden.

 

Musik, sommer og tak til ....

9. Sep 2007 01:17, San

Sommer minder  - for slut er den jo den sommer – alt for hurtigt og pludseligt, men når tankerne så går tilbage og man husker alle de glade timer – så ved man jo at den var der og pludselig banker den på døren igen og står der og byder sig til J

 

Denne sommer har jeg haft en uundværlig og trofast følgesvend som de følgende mange ord vil være en hyldest til. Det vil være koncentreret om de mange udendørs oplevelser sommeren har budt mig og min følgesvend.

 

Så ”vi” er primært mig og min følgesvend tilsat enkelte eller alle af mine unge mennesker.

 

I april kom sommeren kort på besøg og det bevirkede at jeg købte biletter til  Ebeltoft Folkfestival i maj. Tidligt for en udendørs event og da dagen kom drog vi af sted. Kulden var slem og blæsten bed skarpt på den åbne plads foran Fregatten Jylland. Hvad der burde have været en festlig og hyggelig familiefest blev i stedet en næsten mennesketom, bidende kold dag.

Med alle odds imod sig lykkedes det alligevel Rasmus Nøhr og Jeppe Tuxen at få folk ud af uldtæpperne og varme sig på Rasmus` skønne sange. Dejlige nye toner og ord fik vi også denne dag og det er dem vi husker og heldigvis vidste vi dengang ikke at dette maj vejr ville følge os sommeren igennem.

 

I juni blev et telt spændt ud over Rosenholm Festivallen, for ustabilt var det vejret. Lene Matthiesen og Gospelkor gav os varmen og fik selv den stiveste og mest tilbageholdne tilskuer op af stolen. Da Sko & Torp senere indtog scenen kom temperaturen på kogepunktet – nu var det sommer.

 

Senere på måneden var jeg så heldig at jeg sammen med min følgesvend deltog i Sølund handicap festival i forbindelse med mit arbejde. Tre dage i telt omgivet af dejlige mennesker og skøn musik – det er jo livet.

Skønne musikere jeg nåede at høre mere eller mindre af : Kim Larsen, Anne Linnet, Outlandish, Poul Krebs, Ivan Pedersen og Monique.

Alle gav os fantastiske koncerter, alligevel vil jeg fremhæve Monique som under og efter en Gospel gudstjeneste gjorde en forskel. Med sit nærvær, indføling og fantastiske stemme og skønhed blev hun en helt speciel oplevelse for dem der deltog i denne særlige gudstjeneste som foruden gospelkor havde deltagelse af ni præster.

 

Juli måned bød på Tall ship Race i Århus. En gigantisk event som satte byen på den anden ende. Var derinde midt i ugen og her var min følgesvend helt uundværlig. Big Fat Snake var en ny oplevelse for mig og de gav en kanon koncert.

Et par dage senere drog vi af sted igen til et maraton af en koncertoplevelse. At vi denne dag kunne fejre min ældste datters 30 års fødselsdag gjorde ikke oplevelsen mindre. Vi startede med en helt utrolig oplagt Poul Krebs med band. Mange Krebs koncerter har jeg oplevet men denne var så sprængfyldt med en energi som jeg ikke havde oplevet før.

Derefter – efter en del forvirring omkring indgange og sikkerhedstjek – gik Bryan Adams på scenen, eller det gjorde han netop ikke. Musikken startede, men manden udeblev. Så kunne vi se ham på storskærmen men stadig ikke på scenen. Folk blev urolige og vendte og drejede sig så godt det nu kunne lade sig gøre, når man står som sild i en tønde. Og der stod den lille/store mand. På en lille intermistisk scene og midt blandt de 20.000 publikummer gav han de første par numre og derefter gik han midt igennem mængden op på den store scene og gav en kanon koncert. En oplevelse af de helt store. Som for mit vedkommende kun bliver slået af Bruce Springsteen i Parken for nogle år  siden.

Aftenen sluttede med Thomas Helmig. Normalt ikke noget for mig. Men vi stod helt oppe foran og jeg må jo erkende at manden er en fantastisk entertainer og hans musik er der jo heller ikke noget i vejen med. Men har ikke tidligere gidet se ham. Men så tæt på scenen fornemmer man mandens selvironi og humor omkring sin egen sceneoptræden og det bløder bestemt mit indtryk op –selv om jeg ikke var meget for at indrømme det overfor de unge mennesker.

11 timer siden vi tog hjemmefra og nu skulle vi bare finde shuttelbussen og komme frem til vores bil. MEN ingen havde taget højde for forsinkelser, så den sidste bus var kørt og alle måtte gå ud til deres biler. Der var langt kl 2 om natten. Men så skøn en dag blev ikke ødelagt af sådan en bagatel.

 

Lars Lilholt på Mejlgård er en tradition og for mit vedkommende var det 13. gang. Altid en helt speciel sommeraften/nat og særlig speciel ved, at min følgesvend aldrig har været med i nogen af årene.

 

Dagen efter stod den på Københavner weekend, som faldt sammen med at Maria Key Band og Rasmus Nøhr med band spillede til fredags rock i Tivoli. Maria Key var en ny og anderledes oplevelse. Rasmus er efterhånden en gammel kending, koncerten i Tivoli var min 9.  J

Den gamle have, Szhirley på kor, Jonas Gülstorff som gæst  og de helt utrolig mange publikummer gav en ramme hvor de kendte sange og melodier fremstod endnu smukkere, dejligere og vildere end tidligere oplevet. Topprofessionelt og uforglemmeligt. At det så blev krydret med endnu flere nye melodier og ord er jo bare dejligt.

Derefter en skøn og afslappet weekend i den smukke by .

 

Sidst på måneden havde vi en dobbeltkoncert i de smukke omgivelser i Skovdalen i Ålborg. Først Michael Falch og Boat man Love som gav en gang forrygende rock med både nye og gamle numre, så Poul Krebs med band. Som altid en dejlig oplevelse, hvor samspillet mellem Poul Krebs og Per Chr. Frost er en stor del af oplevelsen.

To duetter mellem Michael og Poul, hvor af den ene var den smukke Michael Falch sang ”den eneste i verden” – det øjeblik var simpelthen stort !

 

Men ikke så stort som det var for min søn, da først Michael Falch sendte ham en hilsen fra scenen og Poul Krebs senere hoppede ned fra scenen kom hen og gav et kram og lod ham synge med….. Puh der var en ung mand der svævede. Det kommer der så af altid at stå på første række og give den fuld gas – så bliver man åbenbart genkendt. J

 

August bød på Randes ugen, jeg havde en del arbejde den uge, så min følgesvend og jeg nåede ikke så mange oplevelser som de unge mennesker.

Men Hush, Thomas Helmig, Christian Brøns og Poul Krebs fik jeg da fornøjelsen af – igen igen.

 

Skanderborg festival om søndagen. Her blev min følgesvend hjemme og for første gang i denne sommer kom der en sommerkjole frem – så herligt.

Så mange skønne navne og så lidt tid. Så vi valgte at holde os til de små scener og oplevede flere navne som var nye og spændende for os.

Rasmus Nøhr med band – igen og som altid turen værd. En fed fest med et meget feststemt publikum. Atter nye ord og melodier – så nu er ventetiden på et nyt album fra hans hånd næsten ikke til at holde ud.

DK Rocks med smukke, dygtige Anne i forgrunden gav også et brag af en koncert. Alt for få tilskuere, men svært når så nyt et navn går på samtidig med Kim Larsen på den store scene.

Men vi der var der fik en meget nærværende og unik oplevelse.

 

Igen formåede min søn at sætte sig selv i centrum. Da han har myspacet med Anne og skrevet han kom, havde hun en rose parat, som hun midt i en sang overrakte en meget rødmende ungersvend – og dedikerede en sang til ham for at være en interesseret og rigtig fan. Igen det der med altid at stå på første række. En lidt jaloux søster pjattede med at det bare var uretfærdigt at sådan noget aldrig skete for hende J

 

Boney M en oplevelse fra dengang det var før og som jeg vist stadig har på kasettebånd et sted.

 

Skanderborg blev den sidste udendørs musikoplevelse. Sommeren og vejret har været ret utilregneligt. Men jeg og min følgesvend har hjulpet hinanden igennem og haft nogle skønne oplevelser sammen.

 

Så en stor tak til min følgesvend gennem sommeren 2007 – tak til mit regntøj og mine gummistøvler –uden jer havde det ikke været det samme.

 

 

Månesyge

29. Aug 2007 20:05, San

Månesyge

Månesyge, raskløshed, søvnløshed, irritation.

Begreber der rammer mig når der som i disse dage er fuldmåne. Kan ikke finde den indre ro og sover få timer i døgnet.

Månen har gennem tiderne betaget menneskene. Der er mange historier og myter knyttet til månen. Historier om, at der ved fuldmåne sker flere overfald, mord, fødsler og bliver udløst flere epeleptiske anfald, har ingen videnskabelig dokumentation eller forklaring

Sidste nat var den der igen, denne store, smukke, mystiske og lysende kugle på himlen. Mang års erfaring har lært mig at det er tidsspilde at forsøge at finde søvnen. Den raskløse energi skal kanaliseres ud. Der er ikke ro til at sidde ret længe af gangen. Traver rundt, lytter til dejlig musik. Tankerne farer hid og did. Forsøger at komme i kontakt med andre natteravne herinde, for at fordrive tiden med at udveksle ord - i nat dog uden held. En travetur i de nattestille gader. Stå stille og kigge på denne fasinerende ting på himmelen, som gør at jeg i flere dage kribler og krabler indeni. Natten går. Får et par timers søvn.

Skeptikere mener, at jeg og ligesindede ved der er fuldmåne og bilder os selv ind at så kan vi ikke sove !  Hmm måske og alligevel ikke.

Som sagt er der mange myter, gætterier og historier. Ved ikke hvad der sker, ved bare hvordan jeg har det. Behøver sådan set heller ingen forklaring andet end at der er mere mellem himmel og jord ................

Til alle ligesindede : Nyd natten - i morgen er der en måneomgang til vi er der igen.

26. Aug 2007 19:20, San

"Mit København"

26. Aug 2007 19:10, San

Weekendtur til København. Ankom fredag middag sammen med den halvdel af familien, som ikke var med da jeg besøgte byen i sidste måned.

Vores ynglings hotel på Vesterbro var optaget denne weekend, så vi skulle afprøve det nye Hostel ved Langebro. Lige midt i det hele ligger det og med et værelse på 11. etage havde vi den skønneste udsigt indover Tivoli og det centrale af byen. Fantastisk.

 

Vi havde ingen faste planer, havde bare lagt ønsker frem og ville tage dagene som de kom. Efter at have indlogeret os begav vi os ud i det skønne sommervejr. Stille og roligt langs kanalen til Nyhavn og kanalrundfart. Derefter op omkring Kgs . Nytorv og ind i menneskemylderet på Strøget. Fandt lidt at spise og daskede rundt og nød stemningen. Endte på en lille cafe hvor vi nød en latte mens mørket faldt på. Da vi gik mod Hostel stod temperaturen stadig på 22 grader – den skønneste aften i år J

 

Efter en solid morgenmad drog vi lørdag ud i byen i to hold. Det ene tog vandvejen og det andet Strøget og mødestedet var Marmorkirken. Der kan jeg komme den ene gang efter den anden og altid blive grebet, betaget og forundret. Bare sidde der og være til.

Amalienborg med vagtskifte. Det var ikke tilsigtet men helt tilfældigt. Som så ofte før, skulle jeg lige gøre mig klog og fortælle og berette. En venlig ældre herre ved siden af rømmede sig diskret og sagde ” undskyld, men det er altså ikke helt rigtigt”  - og så fik vi næsten en times snak, fortællinger og historier – jeg elsker det, de unge syntes det var pinligt.

Op gennem Nyhavn til lidt frokost.

 

Igen delt i to hold – jeg alene J - drog vi videre. De andre valgte konditori og museum. Jeg valgte ”mit København” .  Tilbragte nemlig  mange skoleferier her i min barndom. Hos en elsket onkel, hvis liv desværre forsumpede mere og mere for hver gang jeg kom. Så de små gader og stræder på Vesterbro og små snuskede barer og stamværtshuse var i mange år en stor del af mine ferier – sammen med Tivoli, Zoo og alle de andre turist ting selvfølgelig – men vist meget godt min mor ikke altid vidste hvad hun sendte mig over til – så var de ferier nok stoppet. Men det må være derfra min hang til at søge væk fra turist flowet ligger. I hvert fald nød jeg nogle timer på egen hånd, hvor jeg studerede bygninger og mennesker. Faldt i et med omgivelserne på en bænk og krydsede en park. Nød roen, ensomheden og at lade mine øjne og ører opfange alt omkring mig.

 

Mine ører fangede live musik og langsomt blev jeg draget op mod Rådhuspladsen hvor der var Gay Parade. Fandt en fad og faldt i et med mængden. Nød musikken, stemningen og alle de spændende mennesker.

 

Fandt sammen med familien igen hvor vi samlet gik i Tivoli og nød en dejlig, smuk aften.

 

Søndag checkede vi ud, fandt en lækker Brunch og sugede de sidste indtryk til os inden turen gik tilbage til Jylland og hverdagen.

 

Sidder nu her – lidt flad og mat, men også fyldt op af indtryk og oplevelser, som jeg ved bliver omladet til energi og overskud.

 

Har ingen faste planer, men glæder mig til at opleve denne skønne, grimme, beskidte, vidunderlige, støjende, pulserende by igen.

 

Automatpilot og spørgsmål uden svar

10. Aug 2007 00:10, San

  automatpilot og spørgsmål uden svar

 

Fire dage. Fire dage fyldt med arbejde, hverdag og rutine. Det er der gået siden ferien sluttede. Ikke lang tid, men alligevel en stor grå masse af tid, hvor jeg mekanisk og robot agtigt har gjort det der skulle gøres, men glemt at tænke og nyde og opleve.

Pludselig midt i arbejdet i aften gik robotten i stå. Jeg opdagede pludselig den skønne aften, mærkede efter hvad jeg gerne ville og reagerede spontant.

Fik arbejdet fra hånden, lavede en aftale med en kollega og smuttede lidt før tid. Hurtigt hjem og skifte tøj og så op til hestene. Fik en sadlet op og ud i skoven gik det. En hel lang skøn time havde vi, inden vi kunne nyde solnedgangen. Og en smukkere af slagsen har jeg vist aldrig set, eller måske var det fordi mine sanser var så modtagelige efter at have været lukket inde i fire dage.

Stille hjemad i tusmørket. Stå der i stilheden og se hestene blive til skygger på folden og skoven blive sort. Hjem til bad, kaffe og en time i gården. Glæder mig til i morgen, arbejde og hverdag ja, men med alle sanser åbne og klar til at putte det dejlige og det sjove ind. Robotten er sat i skabet.

Kan så sidde her og undre mig over hvad der skete. Hvorfor gik den på automatpilot da hverdagen startede. Hvilken påvirkning var det der fik mig til at se det lige i dag.

Spørgsmål uden svar. Men alle min nyåbnede sanser vil arbejde på at det ikke sker igen.

 

Tre i streg ...

9. Jul 2007 00:15, San

Tre i streg …

 

Tall ship race i Århus. Et flot event med masser af lækker musik. En anledning til at samle familien og få en dag/aften/nat ud af det.

 

Drog lørdag kl. 14,30 af sted med det ene formål at høre masser af musik og have det fantastisk sammen med familien. Regntøj og gummistøvler er jo blevet en selvfølgelig følgesvend denne sommer.

 

Efter en parkering der ikke var så problemfyldt som forventet fandt vi en bus til festpladsen. Her entrede vi pladsen og fik kapret os ”rækværks” plads foran scenen. Mens vi ventede på eftermiddagens koncert nød vi synet af de flotte store sejlskibe og nød de mange mennesker der var omkring os.

 

Tiden gik og  Poul Krebs med band gik på scenen. En yderst nærværende og engageret oplevelse. Musik og tekster jeg kan i søvne. Dejlige kommentarer og søde smil fra scenen. Ikke helt up to date danse moves, men meget genkendelige for en i samme alder J. Mandehørm og guitarsoloer. Et publikum der var helt oppe på tæerne. Taktfast bifald fremkaldte ekstra numre og ekstra ekstra numre. Så svært at slippe dem igen, men kan heldigvis se frem til to koncerter mere med dem her i sommer.

Så skulle alle forlade stedet, så der kunne gøres klar til aftenens store navn og et betalende publikum. Vi brugte ventetiden til at få lidt i maven og så ellers over at stå i kø – efter 20 minutter blev vi gennet om til en anden indgang, stor ståhej fra dem der stod forrest… i kø igen – efter 10 minutter blev vi søreme gennet om til en tredie indgang …. Her fik vi så lov til at blive stående inden vi blev lukket ind gennem en meget stor sikkerhedskontrol. En person af gangen og der var omkring 20.000 der skulle ind……   Noget galt med planlægningen måske .. Men ind kom alle og i god tid for aftenens hovednavn lod vente på sig. Vi fandt en plads blandt de forreste 200 – ganske godt gået.  25 minutter over tid skete der endelig noget.

 

Bryan Adams kunne ses på storskærmen – men ikke på scenen, musikken begyndte folk undrede sig, vendte sig omkring og der var han – på en lille improviseret scene midt i folkemængden gav han de første numre. Det småregnede og han stod bare der under åben himmel og fyrede den af. Derefter begav han sig ned i menneskemængden og fandt vej op til den store scene. Havde god tid. Hilste her og der og lod sig fotografere og lavede sjov. Tog bla. Kameraet fra en og tog et billede af sig selv… Folk var ellevilde.

 

Fremme på den store scene fyrede han så alle de kendte numre af. På enkelte kunne man slet ikke høre Bryan men kun publikum. Han skulle bruge en pige til at synge med og en smuk, blond Betina fra  Skals meldte sig og var den heldige blandt mange oprakte arme – deriblandt min ene datter, til min store forundring. Hun var vidunderlig og kørte showet med ham og sang og flirtede, så det næsten var ham det blev den forlegne. Herligt.

 

Ekstra numre selvfølgelig og da vi så troede det var slut, var han pludselig på den lille scene igen og fyrede tre ekstra ekstra numre af. Han fik hevet 5 unge mennesker op på den lille scene som skulle danse til musikken. En fantastisk koncert, en speciel oplevelse. En lille mand med et stort karma.

 

Pause med festfyrværkeri. Et fantastisk flot fyrværkeri der udover alle skibene og havnen. Vi brugte også pausen til at komme lidt nærmere scenen, mens vi ventede på aftenens sidste navn. Igen lidt forsinkelse – men endelig tonede han frem – ham de unge havde ventet på – Thomas Helmig. I lyserødt jakkesæt, pomadehår, selvfede danse moves og heldigvis en god portion selvironi indtog han scenen og gjorde sig selv til dagens hovednavn.

 

Konferencieren havde for sjov kaldt Bryan Adams opvarming for Thomas Helmig – og som han blev modtaget af publikum var det ikke kun en vits. Folk klumpede sig sammen og skubbede og masede for at komme så tæt på som muligt. Vi forsøgte at holde sammen, men det var ikke muligt, to valgte at kapitulere og trække sig tilbage i det fri. Vi andre stod med følelsen af, at kroppen ikke altid befandt sig samme sted som fødderne J

 

Igen skrålede publikum med på sangene, selv Hr. Helmig virkede ægte overvældet over den modtagelse han fik. Efter en times tid blev der lidt luft. Flere og flere trak baglæns og vandrede hjemad. Igen ekstranumre, og Hr. Helmig havde her lige nået at skifte til et lyseblåt jakkesæt – fin detalje.

 

Vi holdt ud til sidste tone og havde en fantastisk dag / aften / nat. Et ekstra lille clou var at se en smuk Sanne Salomonsen stå i kulissen og følge sin kollega og vens succes koncert.

 

Vi ventede stille og roligt til det værste træk ud var ovre, inden vi begav os samme vej. Ud til bussen – troede vi. For den sidste bus var kørt, man havde ikke lige taget højde for forsinkelserne, så der var meget langt ned til vores bil der kl. nat og med små fusser der havde danset i mere end 8 timer. Men vi klarede den og gjorde vejen kortere med gengive Poul og Thomas danse moves J

 

Endelig hjemme i seng kl. 3,30 med ringende ører, ømme fusser, en træt lænd og et stort smil.

 

Her dagen derpå er der en vis mathed blandt folket. Men også mange smil og ”så du”, ”hørte du”, ” kan du huske” og så selvfølgelig en lind strøm af billeder og video optagelser.

 

 

vild, varm og våd

6. Jul 2007 21:55, San

Vild, varm og våd

 

Deltog i dag i Tall ship Race i Århus. Fantastiske flotte skibe fra det meste af verden. Herlig international stemning med de mange forskellige sprog der var omkring en. Skøn musik.

Big fat snake - en herlig vild, varm og våd oplevelse og vi var jo alle i samme båd eller........  nok lige det vi ikke var.

Himlen åbnede sig, jo hverken første eller sidste gang denne sommer, vi var iført praktisk regntøj og det var der mange andre der var. OG så var der dem der med paraplyerne. I smarte små jakker og sko - lækre at se på ja,  men de der paraplyer - de hører altså ikke hjemme til en koncert.

Man står der med fare for at blive stukket både her og der, de svinger rundt og det vand der løber ned af dem løber ned af nakken på sidemanden. Staklerne bagerst på pladsen kan ingenting se, altså udover vippende paraplyer.

Jeg er imod forbud og egentlig også mod regler. Men hvor ville det være dejligt, hvis paraplyer måtte bruges så længe de blev holdt i strakt arm over hovedet og når folk så ikke kunne det mere, måtte de pakke sammen og deltage i festen på lige fod med os andre.

Puhhh et lille surt opstød ovenpå en ellers fantastisk dag.

 

Symbolik

3. Jul 2007 23:26, San

Symbolik

 

Sidste år fabrikerede og solgte sønnens skole fuglekasser. Vi investerede jo også i en håndfuld og en af dem kom op at hænge på husets gavl.

Her i foråret rykkede et meget forelsket mejsepar så ind og hurtigt var kassen fuld af små forsigtige pip. Efterhånden som pippene tog til i styrke, opdagede vi at kassen hang ret tæt på soveværelses vinduet og det søde, romantiske og dejlige ved den lille fuglefamilie blev afløst af lidt irritation, når pippene tiltog i styrke fra kl. 4 om morgenen.

De skrigende, sultne munde kunne nu ses i kassens åbning. Så hyggeligt, sjovt og irriterende. De stakkels små fugle forældre fløj i fast rutefart frem og tilbage med mad til de krævende unger.

En morgen var den første modige unge ude af reden og da det blev aften var de alle væk. Så stille næste morgen og så underligt at sidde i haven og kigge på den tomme kasse hvor der dagen før var så meget liv.

Måske er vi heldige at få besøg igen næste forår, men så skal kassen vist lige flyttes lidt væk fra vinduet inden.

På lørdag er det 30 år siden det første barn kom til i min egen lille familie og til august flyver de sidste to hjemmefra. 30 år med mange, mange børn og unge mennesker. Glæde, forundring, sorg, irritation, søvnløse nætter og så mange glimt af ubeskrivelig lykke og kærlighed. En epoke som snart er ovre. Den har haft sin tid, en dejlig tid. Den bedste tid i mit liv - ja den tid var jo mit liv.

Det bliver underligt, stille men også dejligt. Jeg er klar. Klar til en ny epoke. En anden epoke. Kortere, anderledes men garanteret lige så dejlig på sin egen måde. En epoke hvor hovedpersonen i mit liv skal være mig. Hvis jeg kan finde ud af det - men det kan vel læres.

Og ligesom de små mejseunger stadig søger deres føde omkring deres fuglekasse, vender mine små nok også næbbet hjemad en gang imellem.

 

 

Kys er til deling - Øl er til halsen - Musik er til ørerne

15. Jun 2007 18:04, San

Kys er til deling – Øl er til halsen - Musik er til ørerne

 

Dette skæve, skønne logo er kernen i de tre dages fest / arbejde jeg lige har deltaget i. Sidder her med trætheden sitrende i hvert eneste led og stilheden gør næsten ondt i ørerne.

 

Sidder og undrer mig over den mangfoldighed der er iblandt os mennesker. Så forskellige, så mange gangarter, så mange unikke mennesker, så mange forskellige smil, det tror jeg ikke man oplever andre steder end her hvor ca. 14.000 mennesker har deltaget i Danmarks største festival med- og for udviklingshæmmede og deres hjælpere.

 

Vi har sunget, grinet, danset, grædt, spist, drukket, tisset og sovet sammen.

Vi har været ude i døgnets 24 timer, med undtagelse af de 5-6 der blev tilbragt sovende under en teltdug. Vi oplevede sommeren fra alle sider. Den stegende hede, sommerregn, en ordentlig skylle, en iskold nat og en blæsende formiddag da teltene skulle pakkes sammen.

 

Jeg var i en flok på 28 dejlige mennesker, heraf 6 hjælpere. En broget skare, med forskellig funktionsniveau og forskellig tilgang til hvad dagene skulle indeholde. Men glæden, tolerancen og tålmodigheden var helt i top og alle havde nogle pragtfulde dage med kun små kontroverser og få sure miner.

For tålmodigheden skal vi have med. Selvom Sølund Festivallen kan prale af mere end 2000 frivillige praktiske hjælpere på pladsen – og en stor tak til dem – så er der kø ved toiletvognene og ved madboderne og ved drikkeboderne og ved musikscenerne – ligesom på alle andre festivaller. Forskellen hertil er, at brugerne kommer med hver deres funktionsnedsættelse og alt tager ekstra tid. Man flytter sig ikke lige i en fart, man har ikke lige fornemmelse for sin egen eller andres kroppe og kørestole og andre hjælpemidler fylder op over det hele. Der er bleer der skal skiftes og mad der skal blendes. Men alle ved at ”Ting ta`r tid.”

 

 

Når jeg gik rundt disse dage, kom jeg til at kigge på øjne. Jeg fik kigget ind i rigtig mange øjne – ikke alle 14.000 par, men jeg tror det var tæt på J  Og alle disse øjne udtrykte det samme, nemlig glæde – glæde ved at være til, ved at være her lige nu og glæde ved at være en del af så stort et fællesskab. Hvem der er bruger og hvem der er hjælper, er langt fra altid tydeligt. For her er alle lige og alle hjælper hinanden.

 

Og der blev delt mange kys ud – for når man er glad skal der kysses, på både kærester, venner og hjælpere. Det er tryghed.

 

Og der blev drukket mange øl – for det hører sig jo til og her, hvor alle er lige, kan man som gangbesværet tillade sig at blive beruset og endnu mere gangbesværet, for der er venner overalt, som er klar til at hjælp hvis man får brug for det. Det er tryghed.

 

Og der blev hørt meget musik –  kendte som ukendte kunstnere. Enkelte var med for første gang, men størstedelen er velkendte og elsket af publikum. Publikum kender musikerne som hvert år stiller op til foto, kram og autografskrivning indtil alle har fået hvad de ønsker.Dertil kommer alle de skønne brugerbands.  Det er tryghed.

 

For en musik elsker som mig, er det jo en svir at få lov til at deltage som en del af mit arbejde. Jeg elsker det fra a-z og nyder at være fælles med brugerne om disse oplevelser.

 

Højdepunktet for mig i år, var gudstjenesten som sluttede med Monique Gospel Session.

Ikke færre end 12 præster på et sted. Et kæmpetelt med højt til loftet i mere end en forstand. Her blivet grinet, råbt og klappet. Nadveren blev båret rundt og delt ud. Der blev sunget højt med mange forskellige stemmer og sluttet af med præster og deltagere sammen på dansegulvet til Moniques fantastiske stemme. En oplevelse der gav en klump i halsen og en glæde i hjertet samtidig med det stille grin over at Guds mangfoldighed vist ikke kommer tydligere til udtryk noget sted, end det gør til Sølund Festival i Skanderborg.

 

Når livet rinder ud

3. Jun 2007 21:09, San

blogImage Når livet rinder ud og det er ønsket og ønskværdigt .

 

Når dagene er lange og tomme. Når mand, børn, søskende er borte. Når synet og hørelsen svigter. Når ensomheden tager over. Når der ingen glæde er tilbage. Når det man husker af fortiden er det tunge, det triste. Så er døden ønsket. Så vil man gerne herfra.

 

De sidste måneder har du haft det sådan. Dit eneste barnebarns ugentlige besøg. De små hverdagshistorier om dine fire oldebørn og deres liv. Besøgene på kirkegården hvor alle dine kæreste ligger. De små ture ud i solen.  Det var ikke mere nok.
Du var træt. Du havde smerter. Du kunne ikke sove. Kun sidde der ved bordet i din stille, grå verden, trommende med fingrene i bordet – ventende.

 

Ventende på døden.

 

Og så kom den, stille tog den dig mens du sov. Efter et døgn med smerter og angst. Angsten for det ukendte, for tidshorisonten, for en mulig hospitalsindlæggelse.
Jeg var der. Så dig, mærkede dig, gjorde den smule jeg kunne. Hjalp dig på vej. Med mine ord, med praktisk hjælp, med mit hjerte.

 

Jeg er så glad på dine vegne. Det blev som vi ønskede. Vi sagde farvel og vidste begge at det var det sidste. Nu har du fred og jeg sidder her og finder glæden i de mange dejlige minder frem. Du har altid været der. Du var den sidste jeg havde. Den sidste at dele min barndoms minder med. Den sidste af min familie.

 

I 97 ½  år var du i denne verden, nu lever du videre i mit hjerte.

 

Sov godt mormor.

Lalleglad eller frustreret

20. May 2007 23:32, San

Småskør og lalleglad  eller frustreret fruentimmer !

 

Det er vist ingen hemmelighed at jeg elsker musik. Ikke kan få nok og helst skal have koncertbiletter liggende, så der er noget at se frem til. Samtidig er jeg lidt vanskelig og gider ikke høre hvem som helst – syntes jeg da selv.

 

Sjovt nok har nogen af mine bekendte den modsatte opfattelse. De mener åbenbart at jeg bare lige hører hvad der er i nærheden. Måske fordi jeg ofte vælger de store navne fra og de små til. Når jeg oftest går til koncerter med skønne musikere som DE aldrig har hørt om – ja så tager jeg ”revl og krat” !!

 

Se sådanne synspunkter får jo min diskussionslyst i kog og pludselig er jeg så et frustreret overgangsalder fruentimmer der vil være ung med de unge !!!  Nej det siger de selvfølgelig ikke, vi er jo pæne mennesker . Men sådan føler jeg de tænker.

 

Det føler jeg så er dybt uretfærdigt. Føler netop at jeg oftest lægger bånd på mig selv og min småskøre, lalleglade fremtræden. Netop for ikke at virke desperat for at være ung med de unge. Står gerne ved min alder, kan faktisk ret godt lide den alder jeg har J

 

Men når nu det giver mig en dyb glæde og livslyst at komme ud og høre live musik – så er det da det jeg gør. Så vælger jeg det til i mit liv. Netop nu hvor jeg på grund af min alder kan og tør stå ved mig selv. Har mulighed for at gøre hvad jeg har lyst til og ikke generer nogen med det.

 

Jeg vælger ikke en George Michael koncert for at blive hip -  men en Rasmus Nøhr koncert for at blive glad.

 

Var netop til en af slagsen i fredags til Ebeltoft Folkfestival. Isnende, frysende kold sad jeg pakket ind i uldtæpper og blev varm af musikken, glæden og engagementet fra scenen. Netop det at være der og mærke at musikeren gerne vil publikum, gerne vil give – det gør da fornøjelsen ekstra stor. At jeg så netop fredag følte mig som en dårlig ”publikummer” som kun tog imod og ikke gav igen, det tager lidt af min glæde. Men det var ekstremt koldt ved vandet i Ebeltoft fredag aften.

 

Så her ved jeg at jeg ikke legede ung med de unge men mere lignede tante Møghe med kraven op om ørerne og uldtæppe om benene.

 

Lørdag var det så Jesper Hempler på Tante Olga i Randers. En speciel, fantastisk aften. 4 musikere på scenen og ……..9 publikummer i salen.  Og det er så her at en rigtig kunstner viser sit værd. For på trods fik disse fire musikere spillet en koncert og lavet en stemning som jeg sjældent har oplevet før. Og som ”publikummer” følte man sig forpligtet til at være 100 % med hele tiden – ikke synke lidt hen og lade de andre klappe….. anstrengende og skønt.

 

To meget forskellige aftener. Som begge to opfyldte mine forventninger. Som gav varme og glæde. Som jeg gerne gentog i morgen aften hvis muligheden bød sig….

 

Så lalleglad og småskør – ja det er mig

Scharnberg

6. May 2007 00:57, San

giv børnene ret

til at lege og lære,

at drømme og forme,

leve og være.

kun der hvor børn

kan føle sig trygge,

gror det, de gamle

kaldte for lykke.

//Carl Scharnberg

Mit sted ..

18. Apr 2007 19:14, San

Jeg er den heldige ejer af et af Danmarks skønneste steder. Et lille hus midt i skoven og med få minutters gang til havet. Et sted til fritid og afslapning.

Havde tidligere et andet dejligt sted, men det var "gennemgangslejr" for både biler, cykler og gående, der var ingen store træer og intet dyreliv..

For en del år siden fandt jeg så min plet. Der blev kun fældet det, der var nødvendigt for at opføre et lille hus. Elsker det sted. Stilheden, roen, dyrelivet og ind i mellem ensomheden.

Fugle, fasaner og egern er hyppige gæster og at hilsen på Mikkel en tidlig morgen blev en almindelighed.

Men intet varer ved. Nye naboer sidste år. Kan ikke se dem for bare træer, men høre dem åh ja.

Tidligere betød naboer fjerne stemmer eller et barn der hvinede på en gynge. Nu betyder naboer konstant støj. Yderst aktive mennesker som måske er færdige med at frisere parcellen derhjemme, så nu har de købet et sted mere, hvor de kan bruge deres energi. Der saves, hamres og højtryk renses fra morgen til aften. Det sidste nye er en løvsuger. En udendørs støvsuger der fjerner visne blade..... Rigtig mange træer er faldet for saven og alle bladene fra efteråret er suget op og bliver kørt bort - fra skoven. For pokker da.. hvorfor købe et hus i skoven hvis man ikke bryder sig om hverken træer eller blade.

Flinke mennesker de nye naboer. Kom og spurgte pænt om ikke lige de skulle fælde et par af mine træer når nu de var i gang............tror mit blik sagde alt.. .. de bakkede i hvert fald ud igen og har ikke nævnt det siden.

Indrømmet hos mig bliver der lavet den aller mest nødvendige vedligeholdelse og skoven vokser tæt om huset, bladene ligger hvor de falder og mosset gror på fliserne. Fuglene bygger bo og egern smutter fra træ til træ. Men "mine" fasaner ser jeg sjældent mere og Mikkel har jeg ikke set det sidste år.

 

Men jeg er optimist, om et par år har de sikkert friseret færdig og så falder de til ro eller flytter til et nyt sted og så har jeg mit paradis tilbage. At sidde der i en solstråle og lytte til vinden i træerne og fuglenes kvidren. Mærke stilheden helt ind i hjertet, det kommer igen.................håber jeg.

.

Tags

Arkiv