Smartlog v3 » Der er sikkert nok en mening med alting » "Mit København"
Opret egen blog | Næste blog »

Der er sikkert nok en mening med alting

det er nemt at gøre det svært

"Mit København"

26. Aug 2007 19:10, San

Weekendtur til København. Ankom fredag middag sammen med den halvdel af familien, som ikke var med da jeg besøgte byen i sidste måned.

Vores ynglings hotel på Vesterbro var optaget denne weekend, så vi skulle afprøve det nye Hostel ved Langebro. Lige midt i det hele ligger det og med et værelse på 11. etage havde vi den skønneste udsigt indover Tivoli og det centrale af byen. Fantastisk.

 

Vi havde ingen faste planer, havde bare lagt ønsker frem og ville tage dagene som de kom. Efter at have indlogeret os begav vi os ud i det skønne sommervejr. Stille og roligt langs kanalen til Nyhavn og kanalrundfart. Derefter op omkring Kgs . Nytorv og ind i menneskemylderet på Strøget. Fandt lidt at spise og daskede rundt og nød stemningen. Endte på en lille cafe hvor vi nød en latte mens mørket faldt på. Da vi gik mod Hostel stod temperaturen stadig på 22 grader – den skønneste aften i år J

 

Efter en solid morgenmad drog vi lørdag ud i byen i to hold. Det ene tog vandvejen og det andet Strøget og mødestedet var Marmorkirken. Der kan jeg komme den ene gang efter den anden og altid blive grebet, betaget og forundret. Bare sidde der og være til.

Amalienborg med vagtskifte. Det var ikke tilsigtet men helt tilfældigt. Som så ofte før, skulle jeg lige gøre mig klog og fortælle og berette. En venlig ældre herre ved siden af rømmede sig diskret og sagde ” undskyld, men det er altså ikke helt rigtigt”  - og så fik vi næsten en times snak, fortællinger og historier – jeg elsker det, de unge syntes det var pinligt.

Op gennem Nyhavn til lidt frokost.

 

Igen delt i to hold – jeg alene J - drog vi videre. De andre valgte konditori og museum. Jeg valgte ”mit København” .  Tilbragte nemlig  mange skoleferier her i min barndom. Hos en elsket onkel, hvis liv desværre forsumpede mere og mere for hver gang jeg kom. Så de små gader og stræder på Vesterbro og små snuskede barer og stamværtshuse var i mange år en stor del af mine ferier – sammen med Tivoli, Zoo og alle de andre turist ting selvfølgelig – men vist meget godt min mor ikke altid vidste hvad hun sendte mig over til – så var de ferier nok stoppet. Men det må være derfra min hang til at søge væk fra turist flowet ligger. I hvert fald nød jeg nogle timer på egen hånd, hvor jeg studerede bygninger og mennesker. Faldt i et med omgivelserne på en bænk og krydsede en park. Nød roen, ensomheden og at lade mine øjne og ører opfange alt omkring mig.

 

Mine ører fangede live musik og langsomt blev jeg draget op mod Rådhuspladsen hvor der var Gay Parade. Fandt en fad og faldt i et med mængden. Nød musikken, stemningen og alle de spændende mennesker.

 

Fandt sammen med familien igen hvor vi samlet gik i Tivoli og nød en dejlig, smuk aften.

 

Søndag checkede vi ud, fandt en lækker Brunch og sugede de sidste indtryk til os inden turen gik tilbage til Jylland og hverdagen.

 

Sidder nu her – lidt flad og mat, men også fyldt op af indtryk og oplevelser, som jeg ved bliver omladet til energi og overskud.

 

Har ingen faste planer, men glæder mig til at opleve denne skønne, grimme, beskidte, vidunderlige, støjende, pulserende by igen.

 

Tags

Arkiv

Relaterede