Smartlog v3 » Der er sikkert nok en mening med alting » Automatpilot og spørgsmål uden svar
Opret egen blog | Næste blog »

Der er sikkert nok en mening med alting

det er nemt at gøre det svært

Automatpilot og spørgsmål uden svar

10. Aug 2007 00:10, San

  automatpilot og spørgsmål uden svar

 

Fire dage. Fire dage fyldt med arbejde, hverdag og rutine. Det er der gået siden ferien sluttede. Ikke lang tid, men alligevel en stor grå masse af tid, hvor jeg mekanisk og robot agtigt har gjort det der skulle gøres, men glemt at tænke og nyde og opleve.

Pludselig midt i arbejdet i aften gik robotten i stå. Jeg opdagede pludselig den skønne aften, mærkede efter hvad jeg gerne ville og reagerede spontant.

Fik arbejdet fra hånden, lavede en aftale med en kollega og smuttede lidt før tid. Hurtigt hjem og skifte tøj og så op til hestene. Fik en sadlet op og ud i skoven gik det. En hel lang skøn time havde vi, inden vi kunne nyde solnedgangen. Og en smukkere af slagsen har jeg vist aldrig set, eller måske var det fordi mine sanser var så modtagelige efter at have været lukket inde i fire dage.

Stille hjemad i tusmørket. Stå der i stilheden og se hestene blive til skygger på folden og skoven blive sort. Hjem til bad, kaffe og en time i gården. Glæder mig til i morgen, arbejde og hverdag ja, men med alle sanser åbne og klar til at putte det dejlige og det sjove ind. Robotten er sat i skabet.

Kan så sidde her og undre mig over hvad der skete. Hvorfor gik den på automatpilot da hverdagen startede. Hvilken påvirkning var det der fik mig til at se det lige i dag.

Spørgsmål uden svar. Men alle min nyåbnede sanser vil arbejde på at det ikke sker igen.

 

Tags

Arkiv