Smartlog v3 » Der er sikkert nok en mening med alting » Danisk Musik Awards 2007
Opret egen blog | Næste blog »

Der er sikkert nok en mening med alting

det er nemt at gøre det svært

Danisk Musik Awards 2007

4. Mar 2007 22:00, San

Danish Music Award 2007.

DMA for nogen en stor event, for andre nogle bogstaver de ikke aner hvad står for.

Størst er det vel for de udøvende musikere i Danmark. Først venter de spændt på om de bliver nomineret i en eller flere kategorier. Nomineringen i sig selv, er i mine øjne et stort kado til den enkelte kunstner. Der er og kommer hele tiden så meget nyt fra den kant, at den enkelte virkelig skal have lige dele evner, forbindelser og held for at komme i betragtning.

Når de nominerede så er udvalgt venter de i spænding på den endelige afgørelse. Den syntes jeg så er lidt "sort". Forstået på den måde, at der sidder en gruppe af "eksperter" som træffer den afgørelse. Denne gruppe er ikke synlig og som seer, kan jeg da undre mig over deres afgørelser. Denne undren bliver større jo mindre jeg ved. Og jeg ved ikke hvem de er, hvad deres baggrund er og hvorfor de vælger som de gør.

Det er det jeg som tilskuer mangler. Forklaringen på hvorfor den enkelte vinder. Hvad gør dem lige det bedre end de andre (læs: bedre end dem jeg bedst kan lide )

Selve showet lørdag aften var god underholdning. En dejlig, engageret vært, som fik fyldt hullerne ud uden at blive ulidelig eller sætte sig selv for meget i centrum. Kendte der uddeler en lille sød fugl til lidt nyere kendte. Altid sjovt også at se deres små "kiks" når de er uden deres faste rammer J

At den lille pipfugl så kun enkelt gange endte der, hvor jeg syntes den skulle være, er et kapitel for sig.

Underholdningen var i top. Flotte shows og skøn musik.

Thomas Helmig er normalt ikke den jeg nyder mest at se, men flot, flot underholdning og hans nye, dansk sprogede musik har jeg da haft i ørene siden den udkom.

Rasmus Nøhr er jo altid værd at lægge øre til, om det så er ham og en guitar som til zulu award eller det er som lørdag, hvor han som en overraskelse havde Tim Christensen med på bas og Copper Bintzer på guitar. Altid en mand man bliver godt tilpas af at se og høre på.

Udefra havde vi besøg af James Morrison, som ligner en lille,charmerende 12 årig dreng og synger pragtfuldt.

Og så var der dem som mine ører og øjne har svært ved at acceptere - det mener mine de unge så har noget med min alder at gøre.

En lørdag aften hvor jeg følte mig godt underholdt af Danmarks Radio - tak for det.

Jeg vil slutte med et citat : Konkurrencer er for heste - ikke for kunstnere.

 

Links til dette indlæg

  1. http://www.google.dk/search?hl=da&gbv=2&q=musik+i+2007&meta= ( 3. May 2007)

Tags

Arkiv