Smartlog v3 » Der er sikkert nok en mening med alting » Når livet rinder ud
Opret egen blog | Næste blog »

Der er sikkert nok en mening med alting

det er nemt at gøre det svært

Når livet rinder ud

3. Jun 2007 21:09, San

blogImage Når livet rinder ud og det er ønsket og ønskværdigt .

 

Når dagene er lange og tomme. Når mand, børn, søskende er borte. Når synet og hørelsen svigter. Når ensomheden tager over. Når der ingen glæde er tilbage. Når det man husker af fortiden er det tunge, det triste. Så er døden ønsket. Så vil man gerne herfra.

 

De sidste måneder har du haft det sådan. Dit eneste barnebarns ugentlige besøg. De små hverdagshistorier om dine fire oldebørn og deres liv. Besøgene på kirkegården hvor alle dine kæreste ligger. De små ture ud i solen.  Det var ikke mere nok.
Du var træt. Du havde smerter. Du kunne ikke sove. Kun sidde der ved bordet i din stille, grå verden, trommende med fingrene i bordet – ventende.

 

Ventende på døden.

 

Og så kom den, stille tog den dig mens du sov. Efter et døgn med smerter og angst. Angsten for det ukendte, for tidshorisonten, for en mulig hospitalsindlæggelse.
Jeg var der. Så dig, mærkede dig, gjorde den smule jeg kunne. Hjalp dig på vej. Med mine ord, med praktisk hjælp, med mit hjerte.

 

Jeg er så glad på dine vegne. Det blev som vi ønskede. Vi sagde farvel og vidste begge at det var det sidste. Nu har du fred og jeg sidder her og finder glæden i de mange dejlige minder frem. Du har altid været der. Du var den sidste jeg havde. Den sidste at dele min barndoms minder med. Den sidste af min familie.

 

I 97 ½  år var du i denne verden, nu lever du videre i mit hjerte.

 

Sov godt mormor.

Kommentarer

  1. Maria
    3. Jun 2007 22:06
    1

    Hvor er det smukt skrevet, fyldt med kærlighed og respekt.
    Tænk at leve i så mange år. Et liv fyldt med oplevelser - medgang og modgang, krig og fred, kærlighed, sorg og smerte. Alle de historier der kan berettes. Det er så vigtigt at huske. Jeg har alle mine afdøde familiemedlemmer i mit hjerte, og de forsvinder aldrig derfra!

Tags

Arkiv