Smartlog v3 » Der er sikkert nok en mening med alting » Tre i streg ...
Opret egen blog | Næste blog »

Der er sikkert nok en mening med alting

det er nemt at gøre det svært

Tre i streg ...

9. Jul 2007 00:15, San

Tre i streg …

 

Tall ship race i Århus. Et flot event med masser af lækker musik. En anledning til at samle familien og få en dag/aften/nat ud af det.

 

Drog lørdag kl. 14,30 af sted med det ene formål at høre masser af musik og have det fantastisk sammen med familien. Regntøj og gummistøvler er jo blevet en selvfølgelig følgesvend denne sommer.

 

Efter en parkering der ikke var så problemfyldt som forventet fandt vi en bus til festpladsen. Her entrede vi pladsen og fik kapret os ”rækværks” plads foran scenen. Mens vi ventede på eftermiddagens koncert nød vi synet af de flotte store sejlskibe og nød de mange mennesker der var omkring os.

 

Tiden gik og  Poul Krebs med band gik på scenen. En yderst nærværende og engageret oplevelse. Musik og tekster jeg kan i søvne. Dejlige kommentarer og søde smil fra scenen. Ikke helt up to date danse moves, men meget genkendelige for en i samme alder J. Mandehørm og guitarsoloer. Et publikum der var helt oppe på tæerne. Taktfast bifald fremkaldte ekstra numre og ekstra ekstra numre. Så svært at slippe dem igen, men kan heldigvis se frem til to koncerter mere med dem her i sommer.

Så skulle alle forlade stedet, så der kunne gøres klar til aftenens store navn og et betalende publikum. Vi brugte ventetiden til at få lidt i maven og så ellers over at stå i kø – efter 20 minutter blev vi gennet om til en anden indgang, stor ståhej fra dem der stod forrest… i kø igen – efter 10 minutter blev vi søreme gennet om til en tredie indgang …. Her fik vi så lov til at blive stående inden vi blev lukket ind gennem en meget stor sikkerhedskontrol. En person af gangen og der var omkring 20.000 der skulle ind……   Noget galt med planlægningen måske .. Men ind kom alle og i god tid for aftenens hovednavn lod vente på sig. Vi fandt en plads blandt de forreste 200 – ganske godt gået.  25 minutter over tid skete der endelig noget.

 

Bryan Adams kunne ses på storskærmen – men ikke på scenen, musikken begyndte folk undrede sig, vendte sig omkring og der var han – på en lille improviseret scene midt i folkemængden gav han de første numre. Det småregnede og han stod bare der under åben himmel og fyrede den af. Derefter begav han sig ned i menneskemængden og fandt vej op til den store scene. Havde god tid. Hilste her og der og lod sig fotografere og lavede sjov. Tog bla. Kameraet fra en og tog et billede af sig selv… Folk var ellevilde.

 

Fremme på den store scene fyrede han så alle de kendte numre af. På enkelte kunne man slet ikke høre Bryan men kun publikum. Han skulle bruge en pige til at synge med og en smuk, blond Betina fra  Skals meldte sig og var den heldige blandt mange oprakte arme – deriblandt min ene datter, til min store forundring. Hun var vidunderlig og kørte showet med ham og sang og flirtede, så det næsten var ham det blev den forlegne. Herligt.

 

Ekstra numre selvfølgelig og da vi så troede det var slut, var han pludselig på den lille scene igen og fyrede tre ekstra ekstra numre af. Han fik hevet 5 unge mennesker op på den lille scene som skulle danse til musikken. En fantastisk koncert, en speciel oplevelse. En lille mand med et stort karma.

 

Pause med festfyrværkeri. Et fantastisk flot fyrværkeri der udover alle skibene og havnen. Vi brugte også pausen til at komme lidt nærmere scenen, mens vi ventede på aftenens sidste navn. Igen lidt forsinkelse – men endelig tonede han frem – ham de unge havde ventet på – Thomas Helmig. I lyserødt jakkesæt, pomadehår, selvfede danse moves og heldigvis en god portion selvironi indtog han scenen og gjorde sig selv til dagens hovednavn.

 

Konferencieren havde for sjov kaldt Bryan Adams opvarming for Thomas Helmig – og som han blev modtaget af publikum var det ikke kun en vits. Folk klumpede sig sammen og skubbede og masede for at komme så tæt på som muligt. Vi forsøgte at holde sammen, men det var ikke muligt, to valgte at kapitulere og trække sig tilbage i det fri. Vi andre stod med følelsen af, at kroppen ikke altid befandt sig samme sted som fødderne J

 

Igen skrålede publikum med på sangene, selv Hr. Helmig virkede ægte overvældet over den modtagelse han fik. Efter en times tid blev der lidt luft. Flere og flere trak baglæns og vandrede hjemad. Igen ekstranumre, og Hr. Helmig havde her lige nået at skifte til et lyseblåt jakkesæt – fin detalje.

 

Vi holdt ud til sidste tone og havde en fantastisk dag / aften / nat. Et ekstra lille clou var at se en smuk Sanne Salomonsen stå i kulissen og følge sin kollega og vens succes koncert.

 

Vi ventede stille og roligt til det værste træk ud var ovre, inden vi begav os samme vej. Ud til bussen – troede vi. For den sidste bus var kørt, man havde ikke lige taget højde for forsinkelserne, så der var meget langt ned til vores bil der kl. nat og med små fusser der havde danset i mere end 8 timer. Men vi klarede den og gjorde vejen kortere med gengive Poul og Thomas danse moves J

 

Endelig hjemme i seng kl. 3,30 med ringende ører, ømme fusser, en træt lænd og et stort smil.

 

Her dagen derpå er der en vis mathed blandt folket. Men også mange smil og ”så du”, ”hørte du”, ” kan du huske” og så selvfølgelig en lind strøm af billeder og video optagelser.

 

 

Tags

Arkiv

Relaterede